En af mine yndlings - avertioner er når store firmaer prøver at engagere deres medarbejdere med positiv tænkning, for at dække over dårlige arbejdsforhold.
Jeg tror den første gang jeg opdagede at man ikke længere bare "må have et arbejde", men skal være ENGAGERET i selv de mest latterlige beskæftigelser, var da jeg som 18 årig var til samtale til et job som rengøringsdame hos ISS og blev spurgt om hvor jeg "lige netop brændte for at gøre rent for ISS". Jeg var målløs, men ikke desto mindre følte jeg mig tvunget til at finde på en grund og sagde noget ala "rengøring giver sådan en fantastisk før og efter oplevelse. Først er der beskidt, så er der rent. Det er en basal tilfredsstillelse" Manden der hyrede mig så ud som om han hadede det ligeså meget som mig.
NÅ MEN, til alle der er møgtrætte af motiverende plakater, der skal lære alle at tænke positivt og brænde for deres skodjob, her er en hjemmeside der giver plads til dine sorte tanker: Despair.com Et paradis af skønne sarkastiske parodier på New-age- corporate-probaganda. (Hvorfra ovenstående illustration stammer)
Dybt Depressive hilsner
ANNA
søndag den 29. august 2010
kl. 13.16
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar